Slip uden om hackerangreb

marts 18, 2016

Billede til blog (hackerangreb)

Hver dag bliver utallige antal WordPress-hjemmesider forsøgt angrebet af hackere, der er interesseret i at ødelægge og slette hjemmesiderne. Selvom det er sjældent, at hackerne bryder igennem, er det en god idé at sikre sin hjemmeside, som der garanteret er brugt meget tid og penge på at bygge op.
Derfor har vi opstillet nogle plugins, der kan tilføjes til din WordPress installation og forhindre hackerangreb.

– Chap Secure Login: Dette plugin går ind og krypterer dine login-informationer, så hackerne ikke har mulighed for at opfange disse gennem netværk sniffers. Samtidig bliver dit login autentificeret med CHAP.

– Login Lockdown: Med dette plugin kan du udelukke uvedkommende fra din hjemmeside, da det lagrer IP adresser og tidsstempler på hvert forkert login-forsøg i WordPress. Hvis en hacker eksempelvis taster de forkerte login-informationer 3 gange, kan du selv bestemme tiden for, hvor længe der skal gå, før vedkommende kan prøve at logge ind igen.

– WP Security Scan (Acunetix WP Security): Ved installation af dette plugin kan du få en detaljeret oversigt over, hvilke potentielle sårbarheder din hjemmeside har, og hvordan du nemt og hurtigt får rettet op på dette, så du kan styrke din hjemmeside.

Udover disse plugins har du også selv mulighed for at ændre på nogle ting, som kan gøre processen for hackerne mere besværlig.
Det kan eksempelvis være en god ide at ændre standardbrugernavnet ”Admin” til noget andet, da det vil være det første en hacker vil forsøge at logge ind med. Derudover er det en god idé at opdatere WordPress, temaer og plugins, når de har behov for det, da størstedelen af alle hackerangreb sker pga. manglende vedligeholdelse af installationerne.

Til sidst er det vigtigt at understrege, at det selvfølgelig altid er en god idé at tage backup af sit arbejde, hvis uheldet skulle være ude. Til dette kan WP-DB-Backup anbefales, da du her kan indstille faste tidspunkter for, hvornår der skal tages backup af din database.

Kilde: www.wp-tips.dk