5 gode råd til en hurtigere WordPress-hjemmeside

marts 18, 2016

Billede til blog (hastighed)

Som besøgende kan det være frustrerende at komme ind på en hjemmeside, der er længe om at loade færdig, og da alle efterhånden bruger internettet, bliver tålmodigheden ikke bedre. Derfor er det vigtigt, at holde sin hjemmeside brugervenlig, så den ikke bliver valgt fra i mængden.

Vi har opstillet 5 gode råd, der kan være med til at gøre din hjemmeside hurtig og brugervenlig.

– Start med en vurdering af din hjemmesides hastighed
Inden du går i gang med at justere til på din hjemmeside, er det en god idé at tjekke op på, hvor hurtig din hjemmeside egentlig er. Det kan du gøre på eksempelvis Pingdom.com, som analysere din hjemmeside og giver dig en score efter, hvor hurtig den er – jo højere, des bedre.

– Udvælg et godt tema
Selvom det altid er nemt at vælge et gratis tema, kan det uden tvivl betale sig at give en sum penge for et godt design. Hvis man er seriøs med sin hjemmeside og gerne vil opnå stor trafik, kan det kun svare sig at betale for et design, da man opnår langt større kvalitet og muligheder.

– Vælg et effektivt cache plugin
Ved at have installeret et godt cache plugin undgår man, at de besøgenes browser skal loade din hjemmeside, hver gang de besøger den, og på den måde kan du vise statisk indhold hurtigere. Et gratis cache plugin, der giver mulighed for effektiv cache er W3 Total Cache.

– Sørg for at optimere dine billeder
WP-Smush.it er et tidsbesparende plugin, der hjælper med at optimere dine billeder, så de ikke er unødvendig store, optager plads og kræver tid for dine besøgende.

– Slet unødvendige plugins og widgets
Selvom du her har fået en række idéer til nye plugins, du kan installere, er det vigtigt, at du gennemgår dine nuværende og sikre dig, at de alle er nødvendige for din hjemmeside. Skaber dine plugins og widgets ikke værdi for de besøgende, bør du slette dem fra din hjemmeside og dermed øge hastigheden på siden.

De ovenstående og flere andre ting kan være gode at gennemgå for at optimere hastigheden af hjemmesiden, men det er selvfølgelig også relevant efterfølgende at tjekke, hvilken effekt ovenstående ændringer har haft. Efter gennemgangen af hjemmesiden kan du igen benytte dig af Pingdom.com til at tjekke hjemmesidens hastighed.

Kilde: www.antonhoelstad.dk