Archives

5 gode råd til en hurtigere WordPress-hjemmeside

Billede til blog (hastighed)

Som besøgende kan det være frustrerende at komme ind på en hjemmeside, der er længe om at loade færdig, og da alle efterhånden bruger internettet, bliver tålmodigheden ikke bedre. Derfor er det vigtigt, at holde sin hjemmeside brugervenlig, så den ikke bliver valgt fra i mængden.

Vi har opstillet 5 gode råd, der kan være med til at gøre din hjemmeside hurtig og brugervenlig.

– Start med en vurdering af din hjemmesides hastighed
Inden du går i gang med at justere til på din hjemmeside, er det en god idé at tjekke op på, hvor hurtig din hjemmeside egentlig er. Det kan du gøre på eksempelvis Pingdom.com, som analysere din hjemmeside og giver dig en score efter, hvor hurtig den er – jo højere, des bedre.

– Udvælg et godt tema
Selvom det altid er nemt at vælge et gratis tema, kan det uden tvivl betale sig at give en sum penge for et godt design. Hvis man er seriøs med sin hjemmeside og gerne vil opnå stor trafik, kan det kun svare sig at betale for et design, da man opnår langt større kvalitet og muligheder.

– Vælg et effektivt cache plugin
Ved at have installeret et godt cache plugin undgår man, at de besøgenes browser skal loade din hjemmeside, hver gang de besøger den, og på den måde kan du vise statisk indhold hurtigere. Et gratis cache plugin, der giver mulighed for effektiv cache er W3 Total Cache.

– Sørg for at optimere dine billeder
WP-Smush.it er et tidsbesparende plugin, der hjælper med at optimere dine billeder, så de ikke er unødvendig store, optager plads og kræver tid for dine besøgende.

– Slet unødvendige plugins og widgets
Selvom du her har fået en række idéer til nye plugins, du kan installere, er det vigtigt, at du gennemgår dine nuværende og sikre dig, at de alle er nødvendige for din hjemmeside. Skaber dine plugins og widgets ikke værdi for de besøgende, bør du slette dem fra din hjemmeside og dermed øge hastigheden på siden.

De ovenstående og flere andre ting kan være gode at gennemgå for at optimere hastigheden af hjemmesiden, men det er selvfølgelig også relevant efterfølgende at tjekke, hvilken effekt ovenstående ændringer har haft. Efter gennemgangen af hjemmesiden kan du igen benytte dig af Pingdom.com til at tjekke hjemmesidens hastighed.

Kilde: www.antonhoelstad.dk

Postet i , | marts 18, 2016

Slip uden om hackerangreb

Billede til blog (hackerangreb)

Hver dag bliver utallige antal WordPress-hjemmesider forsøgt angrebet af hackere, der er interesseret i at ødelægge og slette hjemmesiderne. Selvom det er sjældent, at hackerne bryder igennem, er det en god idé at sikre sin hjemmeside, som der garanteret er brugt meget tid og penge på at bygge op.
Derfor har vi opstillet nogle plugins, der kan tilføjes til din WordPress installation og forhindre hackerangreb.

– Chap Secure Login: Dette plugin går ind og krypterer dine login-informationer, så hackerne ikke har mulighed for at opfange disse gennem netværk sniffers. Samtidig bliver dit login autentificeret med CHAP.

– Login Lockdown: Med dette plugin kan du udelukke uvedkommende fra din hjemmeside, da det lagrer IP adresser og tidsstempler på hvert forkert login-forsøg i WordPress. Hvis en hacker eksempelvis taster de forkerte login-informationer 3 gange, kan du selv bestemme tiden for, hvor længe der skal gå, før vedkommende kan prøve at logge ind igen.

– WP Security Scan (Acunetix WP Security): Ved installation af dette plugin kan du få en detaljeret oversigt over, hvilke potentielle sårbarheder din hjemmeside har, og hvordan du nemt og hurtigt får rettet op på dette, så du kan styrke din hjemmeside.

Udover disse plugins har du også selv mulighed for at ændre på nogle ting, som kan gøre processen for hackerne mere besværlig.
Det kan eksempelvis være en god ide at ændre standardbrugernavnet ”Admin” til noget andet, da det vil være det første en hacker vil forsøge at logge ind med. Derudover er det en god idé at opdatere WordPress, temaer og plugins, når de har behov for det, da størstedelen af alle hackerangreb sker pga. manglende vedligeholdelse af installationerne.

Til sidst er det vigtigt at understrege, at det selvfølgelig altid er en god idé at tage backup af sit arbejde, hvis uheldet skulle være ude. Til dette kan WP-DB-Backup anbefales, da du her kan indstille faste tidspunkter for, hvornår der skal tages backup af din database.

Kilde: www.wp-tips.dk

Postet i , | marts 18, 2016

Stor vækst i nordisk e-handel

Billede til blog (computer)

PostNords årlige e-handelsrapport viser, at de nordiske forbrugere brugte næsten 18 mia. euro på e-handel med fysiske varer i 2015. Det er en stigning på næsten 15 % fra 2014 og indikerer altså, at de nordiske forbrugere for alvor har fået øjnene op for det udenlandske marked.
Selvom der er en del ligheder blandt de nordiske forbrugere, er det også interessant at kigge på de forskelle som e-handlere skal være opmærksomme på. Mens de norske og svenske forbrugere foretrækker at få sendt deres pakker til hjemmeadressen eller til en partner-butik, har danskerne høje forventninger til leveringshastigheden og ser gerne, at deres pakker kan leveres til arbejdspladsen eller en pakkeautomat.
Fælles for de nordiske forbrugere er det, ikke overraskende, faktorer som bekvemmelighed, pris og udvalg, der har stor betydning for de handlende.

Kilde: www.fdih.dk

Postet i , | marts 14, 2016

Mobiloptimering er vejen frem

Nyt

Mobilen er efterhånden blevet et rigtig populært redskab, når danskerne skal handle på nettet. FDIHs E-handelsanalyse 2015 viser, at godt en tredjedel af forbrugerne kigger på varerne på mobilen, og en fjerdedel af dem vælger at købe produktet derfra. Som virksomhed er det altså derfor svært at undgå en mobiloptimering af sin webshop, da der vil være stor risiko for at miste potentielle kunder.
Der findes mange øjeblikke i løbet af en dag, hvor man som forbruger søger til sin smartphone for at få hjælp. Derfor mener Direktør i MCB, Ole Nielsen, at man snyder sig selv, hvis man nedprioriterer mobiloptimeringen.
Det er ikke kun i Danmark, der er en stigende interesse for køb via mobilenheder. Også på den anden side af Atlanten er der foretaget en undersøgelse af Google, der viser, at 29 % af kunderne hopper videre til konkurrenten, hvis mobilsiden ikke fungerer optimalt.

Kilde: www.fdih.dk

Postet i , | marts 14, 2016