Archives

Online kommunikation

online-kommunikation

Er det vigtigt, at gøre noget ud af online kommunikation, og markedskommunikation som helhed, hvis man befinder sig i kategorien “små og mellemstore virksomheder”? Omkring halvdelen (47%) kender slet ikke til de digitale annonce-muligheder, der findes. Digital markedsføring er i fremgang alle steder, og sociale medier er efterhånden et normalt marketing-værktøj – det viser tal fra Danmarks Statistik. Men hvordan står det egentlig til med små og mellemstore virksomheder og deres markedsføring på nettet? Det spurgte Google om for nylig, og konklusionen blev, at de små og mellemstore virksomheder sakker bagud med den digitale markedskommunikation. Google opdagede tilmed, at når virksomhedsejere som privatpersoner skal foretage et køb, laver de en masse research på nettet inden selve købet – som vi alle sammen gør. Dog tror de ikke, at online markedsføring virker for deres egen virksomhed, når de altså selv skal til at finde nye kunder og alt i alt sælge produkter.

De forventer dermed som privatperson, at andre virksomheder er til stede online, men når de selv sidder bag roret, glemmer de helt at få deres egen virksomhed på nettet, enten i form af en hjemmeside eller webshop.

Google Danmarks undersøgelse viser, at 47% af SMV’erne slet ikke kender mulighederne for online annoncering. I denne gruppe mener hele 29% heller ikke, at det er relevant for deres virksomhed. Dvs. de færreste er dermed klar over, hvor meget der reelt bliver søgt online efter deres virksomhed. Cheføkonom i Dansk Byggeri, Bo Sandberg, mener at der venter et stort stykke arbejde for SMV’erne:

“Malet med bred pensel, halter SMV-segmentet efter udviklingen i det øvrige erhvervsliv. Det gælder fx både IT-investeringer pr. beskæftiget og arbejdsmæssig anvendelse af digitale medier, hvor f.eks. kun 45%. af virksomhederne med 10-19 ansatte i 2014 bruger sociale medier bl.a. til markedsføring, mens det tilsvarende tal for virksomheder med mindst 100 ansatte, er 64%. I værste fald risikerer SMV’erne at måtte dreje nøglen om, hvis de ikke møder kunderne, hvor de er. De store konkurrenter er jo til stede på nettet”.

Kilde: www.markedsforing.dk

Postet i | oktober 8, 2014

Hvordan agerer folk online?

 webshop-koebsmoenstre

Hermed lidt info om hvad PR-virksomheden Walker Sands har fundet ud af gennem deres “Future of Retail study”. Teknologi har revolutioneret måden hvorpå vi shopper. Det med ikke rigtigt at have penge på os længere, og at søge rundt på diverse e-shops og ikke mindst sociale medier, for at interagere med de mærker/produkter vi holder af. Walker Sands er kommet frem til følgende:

Hvor ofte shopper du online?

Aldrig: < 1%
1-3 gange årligt: 6%
4-6 gange årligt: 12%
7-12 gange årligt: 20%
1-2 gange månedligt: 40%
1-2 gange ugentligt: 17%
Mere end 2 gange ugentligt: 5%

62% af forbrugerne siger, at de shopper online mindst én gang månedligt.


Hvor meget ville du bruge på et produkt online, uden at have set det først?

100 $ – 500 $: 45%
501 $ – 1000 $: 16%
> 1000 $: 10%

Tallene ændrer sig, hvis der er tale om gratis fragt og gratis returfragt.

100 $ – 500 $: 37%
501 $ – 1000 $: 21%
> 1000 $: 29%

1 ud af 10 forbrugere vil bruge mere end 1000 $ online uden at have set produktet først.


Hvad får forbrugerne til at købe oftere online?
 

Gratis fragt: 80%
1-dags levering: 66%
Gratis retur: 64%
Nemmere online returmuligheder: 48%
Mere tillid iht. betalingssikkerhed: 42%
Levering samme dag der bestilles: 41%
Visuelle ”try-on”-muligheder: 37%


Hvad forbrugerne ikke vil købe på Amazon

Mad: 37%
Luksusvarer: 21%
Dyretilbehør: 10%
Husholdningsartikler: 9%
Sportsartikler: 8%
Kontorartikler: 7%
Elektronik: 6%
Bøger: 5%


Kilde: Walker Sands

Postet i | oktober 2, 2014