Archives

Bannere og slide-shows på din website eller netbutik

Bannere

Roterende bannere eller såkaldte slide-shows på en netbutik eller webside er en typisk darling, hvis man spørger en webdesigner. Disse slide-shows kan dog også gå ud over brugervenligheden og dermed hele oplevelsen på websiden/netbutikken.

Brugertests fra Baymard Institute understøtter det faktum, at slide-shows er gode at have. Samtidig understøtter de vigtigheden af, at disse slide-shows bør designes, således at de ikke tager fokus fra den besøgende og er med til at få denne til at søge videre.

Herunder fremsætter vi en række af de ting, som man fandt ud af på Baymard Institute.

1) Typisk vil den besøgende ikke nå at se alle slides, og derfor er det vigtigt, at man ikke indsætter for vigtige ting/emner i disse slides (nogle ser måske kun det første slide). Dvs. link til et storsælgende og nyskabende produkt bør ikke kun, hvis i det hele taget, vises i dette slide-show, men bør derimod ved mere statisk og synlig.

2) I forlængelse af ovenstående punkt, er det vigtigt, at dit vigtigste produkt, den vigtigste information eller lignende, er at finde på det første slide i slide-showet.

3) Auto-rotation i dit banner er en god ting, dog forudsat at det ikke går for stærkt, især hvis banneret inkluderer tekst. Rotationen bør tilmed stå stille, så snart markøren er over et givent banner. Den besøgende bør tilmed kunne starte roteringen igen ved at klikke på de brugte slide-indikatorer.

4) Slide-showet må ikke rotere for langsomt. Besøgende har ikke meget tålmodighed online, det ved de fleste. Baymard Institute anbefaler 5-7 sekunder for et simpelt slide, og op til 10 sekunder til et slide med mere tekst.

Alt i alt fire råd som er gode at tage til sig, hvis du har fokus på dine bannere/dit slide-show på din netbutik eller webside.

Kilde: www.getelastic.com

Postet i | juli 31, 2014